Hvad er dette for et ulækkert sted? (Kia)

Sean havde ingen plan om at vandre ind på sidevejen. Dette sted havde en frastødende virkning på ham, hvem gad spilde sit liv på alt det de gjorde? Hvem gad, bogstavlig talt, bo i en svinesti? Han forstod dem ikke.
Men han var også overbevist om at det havde været Herrens mening at han skulle derind. Hvor skulle tanken eller være kommet fra?
*...Vend krigen til din egen fordel...* Sådan lød den. Og hvordan kunne man gøre det bedre? Dette måtte være skæbnen.
Han trådte væk fra vejen og mærkede straks stanken. Bare den ikke hang fast i ham når han gik igen! Hang fast i hans sorte bukser og mørkegrå T-shirt. Ingen jakke, solen skinnede jo.
Han bevægede sig længere og længere ind i det mørke indre, men for hver skridt mærkede han bare en voksende selvtilfredshed.
Han var glad for at han havde penge på lommen i dag. I dette kvarter måtte penge betyde magt. Noget han holdt af at have.
Han bevægede sig længere ned og efterhånden blev der færre og færre junkier og fattige. Efterhånden kom man til de rigtige kriminelle, dem han skulle bruge.
Mens han kiggede sig om efter de rigtige, dem der både så stærke ud men som også havde husket hjernen, tænkte han sig om.
Ja, han kunne lave kaos for alle menneskerne, hvilket var hans tanke i første omgang, men så kom englene og alt det der. Hvem kunne han få til at angribe dem? ikke menneskerne, de ville bare dø som flyer. Hvad med vampyrerne? Ville de bare stå og se til? Han måtte opsnuse nogle af helvedes rigtige væsener...

Kia sad og ventede på at der skulle komme noget spændene forbi, da hun så en person, en mand, hun syntes at genkende. Hun knpe øjne sammen, og prøvede at huske ham, men stanken dækkede over hans lugt, eller duft, og der var heletiden folk der gik ind i hendes synsfælt. Ørene? Ja, de var stoppet til at noget musik.
Hun fulgte manden med blikket, imens hun prøvede at huske hvem pokker det nu var. Hun kløde sig i håret med en eftertænksom mine. Hun gik alle de personer hun kunne huske igenne, og der var en pænt masse.
Der kom en mand hænd og satte sig på stolen ved siden af hende. Han så godt pumpet ud, med masser af tatoveringer og det hele, rigtig farlig dreng. da hun havde set hvad hun ville på ham, kastede hun sig igen over at beglo manden der gik længre fremme, som ikke kunne passe ind nogle steder. "Hey, hvad med at vi to lige ..." Begyndte manden. Kia som ikke orkede at snakke med ham vendte sig om, og gav ham et isende blik. "Nej." Hun vendte sig om mod manden som var kommet længere hen. Han lignede en der gik i sine egne tanker. Den pumpede man rejste sig op, og tordnede sig op foran hende med et vredt blik. Kia kiggede op på ham, og rejste sig derefter op. "Hvis du vil slås siger jeg ikke nej." Manden stod lidt og vippede frem og tilbage, mens folk omkring dem stoppede op for at kigge. Kia sukkede irriteret og greb fat i mandens snuskede bluse og hev ham ned så de kunne se hinanden i øjene. "Pas hellere på knægt. Ellers er du kommet vidrere." Hun smed ham fra sig på jorden, og kiggede op på manden som syntes bekendt.

Han registrerede næsten ikke at nogen så ud til at ville slås. Det skete vel tit heromkring kunne han tænke sig til. Dog kunne han ikke ignorere følelsen af at blive set på...Ret længe. Han stoppede op og vendte sig rundt og så lidt ind i øjnene på...Vampyren. Kia. Han genkendte hende hurtigt, hvordan kunne man andet når man havde siddet sammen hjemme i stuen i et par timer? Han lod blikket glide over de personer der var omkring hende, men ingen af dem så ud til at have den del hjerne med sig som han søgte, selv om de havde kroppen.
Han vendte sig om og gik længere ind i mørket til han tilsidst fandt en gruppe mænd og kvinder som så ud til at kede sig lidt. De så gode nok ud. Han stoppede op og gjorde ikke skjul p åat han så på dem. De så op på ham og studerede tilsyneladende også ham.
"Hør, kan vi hjælpe dig med noget?" en af mændene rejste sig op og så på ham, han lod sin opmærksomhed falde på ham. ALtså ikke nogen der bare farede op over den mindste ting.
"Måske..." han lod dem kort se at han havde penge med sig og de ændrede sig.
"Hvad?" spurgte manden fra før, en anelse mistroisk.
"Tja..." han gik helt hen til dem
"...Jeg ved ikke om i er de helt rigtige...Men er i frisk p åen opgave? Den første opgave er for at jeg kan se at jeg kan stole på jer...og at i er de rigtige..." deres opmærksomhed var rettet mod ham, de var nysgerrige og spændte.
"Selvfølgelig godt betalt" De så ud til at tænke lidt over det men nikkede så.
"Hvad skulle det være?" Sean så lidt tænkende på dem, tog nogle penge op af lommen og smed nogen af dem hen til dem.
"Til at starte på..." startede han, de greb dem hurtigt og talte dem, nikkede.
"...Lad os bare sige at englekvarteret har det alt for roligt" smilte han, de så lidt på ham, men nikkede så smilene, den ene mand knyttede sine næver.
"Dette har jeg glædet mig til!" Sean vendte om og begyndte at gå tilbage igen. Han vidste ikke hvor god en ide dette var, men det fik han vel nu at se.

Da Sean kom tilbage, stod Kia og ventede på ham. Hun havde endelig fundet ud af hvem han var. Hun havde smugelyttet til deres samtale, og var kommet frem til det, at han måtte have nogle håndlager af den ene eller anden art. Da han kom ud, stoppede hun ham, ved at svinge en arm ind foran ham. "Hyggeligt at møde dig her, igen." Hun tænkte tilbage på deres første møde, og kom så i tanke om noget andet. "Da vi mødtes sidst, snakkede du om at lege et værelse ud ... kunne denne person blive mig?" Hun hvilede med hoved på skrå op af muren. "Du skal nok blive godt betalt." Hun lod blikket løbe omkring dem. Hans nye 'venner' var hurtigt forduftet ud af hendes synsvinkel da de havde fået deres penge, men om de gemte sig et sted vidste han jo ikke.
Hun kunne under alle omstendigheder godt lide hans plan med at lave noget sjovt ved englende.
"Hvorfor tager du egentlig ikke med dem, og ser om arbejdet bliver gjort?" Hun kunne ikke lade være med at spørge. Var det ikke som at stole blindt på nogle der bare kunne løbe med hans penge? Selvom de jo nok skulle få røven på komedie hvis de gjorde.

Han stoppede op, halvt overrasket, halvt roligt over den arm der var kommet svingende, dog uden at ramme ham. Han så smilende på Kia, åh ja, så mødtes de igen. Han så lidt på hende og nikkede så.
"Selvfølgelig, du skal da være velkommen" svarede han til det første spørgsmål og så sig hurtigt over skuldrene ved det næste.
Spionerede hun ham? Eller var det bare tilfældigt? Han håbede det sidste.
"Jeg skal nok finde ud af om det gør eller ej, desuden er det lidt sjovere at lege i det skjulte, så ved englene ikke med det samme hvem der er roden til...Det de vil kategorisere som ondt...Desuden ved de hvad der står på spil, penge" han smilte lidt, penge havde altid en nyttig effekt på sådanne folk, de ville så gerne have flere og flere...Og den dag de havde nok til at sætte sig op imod ham, regnede han med at have magt nok til at fortælle dem at det kunne de ikke bare lige...Han så lidt på Kia.
"Blev træt af at sidde stille..." Han mente med hensyn til at sende ballade til engle-kvarteret, tit sad folk og snakkede om hvor fedt det kunne være at gøre dit og dat...Nu havde han taget initiativ, måtte hans egen Herre være med ham.

Kia trak sin arm til sig, og kiggede afslappet på ham. "Hvad er prisen så?" Spurgte hun, mens hun kørte en hånd igennem håret. Det betød egentlig ikke så ufattelig meget, men det var nu dejligt at vide hvor meget hun skulle betale. Hun havde da også en granse, hun ville ikke være Seans penge maskine. Ikke fordi han så ud til at mangle penge, men penge kunne jo få mennesker til at gøre alt. Han var jo et menneske selvom han virkede som mere.
Hun drjede hoved en smugle, og lukkede øjne kort, før hun igen drejede hoved og vendte sig mod Sean med et kort smil. "Dit engle ide virker gange sjov, måske skulle jeg også tage og kigge på det, hvis alså det ikke genere din plan?" Det betød ikke rigtig noget for hende om han sagde at det betød noget, for som før sagt, var han jo kun et menneske, og der var ikke meget der kunne måle sig med Kia dette sted, hvis der da var, men hun havde ikke synderligt løst til at slå løs på den mand, der skulle leje et værelse ud til hende. Det plejede ikke at give noget godt i sidste ende.

Han så tænkende ud i luften. Nej, han manglede ikke penge.
"Tja..." sagde han og tænkte på hvor meget han selv gav for hele huset
"...Hvad med en 1.500 - 2.000 om måneden?" foreslog han
"Med det hele, vand, strøm..." han så lidt på hende, han havde aldrig været god til økonomi...Eller jo, faktisk var han, men han orkede ikke at sætte sig ind i alt muligt for at forstå det hele osv.
Han så lidt frem for sig og var glad for at tænke på noget andet end penge.
"Du kan da bare være med" smilte han til hende
"Jo flere jo bedre...Og du kan nok bedre hamle op med englene en de andre" han gjorde et lille kast med hovedet bag ud for at vise hvem han mente. Dem han havde overtalt til at lave lidt ballade.
Han glæde sig til at se hvad de havde fundet på og om det var godt nok. Vis politiet fangede dem og de sladrede om ham...Ja, så vidste han ikke hvad han skulle, ud over at finde på en måde at straffe dem. Lige meget hvor han tænkte hen ville han få brug for sin Herres hjælp.

"Den er jeg da med på. Vi kan godt sige totusinde, har nok penge, mangler bare tag over hoved." Det lød godt i hendes øre. Med det hele, meget bedre kunne det jo nok ikke blive, heller ikke fordi hun ville have det billiger.
"Tak, ja, engle har det med at knække folk der kun tænker på penge." Hun kiggede tænksomt op i luften. "Men du bliver boss'en, jeg er virkelig elendig til sådan nogle ting, og du har vel også en klar plan af hvad du vil? Eller en ide?"
Kia hade når hun skulle lede noget, ikke fordi hun ikke kunne, men når det var med mennesker plejede de normalt ikke at gøre det godt nok, og flere gange var det endt med at hun havde skaffet sig af med dem på den ene eller anden måde.
Sean virkede som om han vidste hvordan det skulle gøres, så hun lod ham trække i trådene. Det ville også blive sjovt at se hvordan han ville gøre.

Han nikkede svagt og lod en hånd glide gennem håret.
HAn smilte lidt til hende og begyndte at gå videre igen, han gik ud fra hun fulgte med.
"Jeg har ideen, men er fast plan kan man nok ikke lægge, der er for meget der kan forandre sig" svarede han hende, og med hjælp fra sin Herre skulle det nok gå. Han havde helt klart en ide. Som altid skulle det hele først starte i det små, lidt uro hist og her, end til man havde bedre styr på hvor hvem stod. Så kunne han jo altid samle forskellige folk og lede et mere direkte angreb vis det passede sig. En ting var i hvert fald klart og det var de ikke skulle have fred.

//Undskyld det korte svar, er bare træt her til aften^^//

Kia fulgte efter ham, og lyttede opmærksom på ham. "Hvad er din ide?" Spurgte hun. Det her tegnede til at blive noget meget sjovt. uroligheder blandt folket, det var noget der kun kunne blive sjovt.
Hun lod blikket glide over de ting de passerede. flere boder, men forskællige ulovligheder, så som stoffer, våben, og andre sager. Alt virkede en smugle slidt, og ned faldet. Hun ville nok ikke selv have ladet stedet se sådan ud, men nu styrede hun det jo ikke, og det ville hun heller ikke. Det var for meget at gabe over, og hun var jo ikke et menneske, så folk ville nok ligge mærke til hvorfor hun for det første ikke blev ældre, men også at hun var en smugle unormal.

//Helt iorden, kender det//

Han så lidt tænkende frem for sig mens de gik.
"Selvfølgelig den at ødelægge det for de kære guds troende fjolser. Og da jeg selv ikke er mere end et menneske som kun kan hige efter de ting mennesker nu en gang higer efter, har jeg også en ide om at overtage deres lille englekvarter" sagde han
"Så har de ikke noget, umiddelbart, fast sted at samle sig og så har vi så godt som krammet på dem" det ville kræve meget arbejde, det viste han, sikkert også krig selv om ingen, i følge deres tro, måtte slå nogen ihjel. Men vis bare det gik for en god sag gik det vel nok...

Det lød bestemt ikke helt tosset i Kias øre. Hun selv studsede dog over hvordan han ville gøre det, brande deres huse ned? Var det lidt for ... barbarisk? Eller drille dem, men på hvilke måde? Hun vendte sig havlt om mod Sean. "Lad os så sige, at det lykkes dig, at bringe kaos til englende, så ender du jo helt sikkert med at blive berygtedt verden over, af alle de engle og andre væsner der nu er."

Han trak svagt på skuldrene og smilte til hende
"Ja, og? Der er sikkert også nogen der vil hjælpe mig med at beskytte mig...Vis ikke..." han trak på skuldrene
"..MÅ jeg jo bare gøre mit bedste og håbe at herren ved hvad han gør" han så smilende på hende. De gik stadig i gyderne, men nu kunne han se enden et sted forude. Godt. For stanken her, selv om han næsten havde vænnet sig til den, var alligevel ret...irriterende og dårlig.

Beskytte ... hun trak på skuldrene. Ja, som han jo selv sage havde han jo sin herre. Task, herre. Ordet lød så underligt i Kias øre. Hun plejede altid at gå sine egne vejne, så hun havde aldrig prøvet at have en herre, og for hende lød det heller ikke ligefrem indbydene. Hun lod hurtigt sin tunge glide over læberne for at fugte dem, mens hun satte tempoet tydeligt op, for at komme ud af stanken, som snart var ved at blive mere end ubehagelig.