send me on my way still smiling.. - André

___________________________________________________________________________________

Aubrey gik langs en lille strøm der havde samlet sig, sikkert efter regn vejret, det havde regnet hele natten jo, og der var altså ikke noget tag her omkring, så man kunne vel godt beskrive Aubrey som en letter gennemblødt ung mand. Men det havde han jo heller ikke rigtig noget imod det. Aubrey var godt og gruntig gennemblødt fra top til tå, han var iført en skorte der var lidt for stor, men der var ikke noget man som sådan lagde mærke til, den var hvid, så den var selvfølelige også gennemsigtig, men det var lige meget for der var ingen her idag ud over ham, der var ingen der kunne bygge når jorden var så mudret og alt var sådan lidt halv vådt. Han havde nogen blå cowboy bukser på, de var flænsede heeeele vejen op af benen, de holdte kun lige akurart sammen på sig selv, dog var det det eneste par han havde.. så det var nu meget godt med det regn vejr, så var de også bleven vasket, og i den solskin.. tørrede de nok snart. På fødderne havde han et par grå sokker.. skoen skulle man ikke spørge til.. han havde intet svar. Han Havde en halskæde på, hvilken var skjult inde under skjorten, hvis tegn var et kors.. men det viste han ik til nogen, han havde det af regne private grunde.. og nej.. man skulle ikke spørge. Han bukkede sig ned ved den lille strøm og samlede nogen utrolig klart vand op og plaskede det i ansigtet, han havde brug for at.. blive lidt regn igen, han var så beskidt. jord og mudder over det hele.. eller.. det der var tilbage efter nattens våde vejr.

André sad på en af de ødelagte mure og skuede ud over ruinerne. Der var så tomt... ingen andre engle var omkring, de var alle sammen gået hjem da det begyndte at regne for nogen timer siden. Selv sad han og svingede lidt med en paraply. Han havde ikke haft brug for at gå hjem, dog blev vinden lidt kold og klam efter regnvejr men han var ikke særlig modtagelig for den slags... mente han da selv i hvertfald. Han gabte og strakte armene mod himlen som for at hente styrke, han undgik behændigt at røre for meget ved muren.. bakterier og alt det der. Han lod sig glide ned fra muren, foldede paraplyen sammen, og begyndte at gå. Der vaar alligevel ingen grund til at blive hængende, så kunne han ligeså godt gå hjem. Han gabte mens han gik, var dt virkelig så sent, han anede det ikke engang, han havde ikke siddet så længe.. Han havde hjulpet til med småtingene.. eller så meget som han kunne hjælpe til med, det var ikke nemt at have OCD selvom han prøvede at virke så normal som muligt ved bare at gøre det... og så måtte han så bruge rense servietter bagefter hvis det var meget slemt. Han fik øje på en bæk... eller regnvand? Der havde samlet sig i en lille strækning ned af stien. Han smilede stille af det, og fulgte den mens han lod spidsen af paraplyen glide gennem strømmen.

Aubrey trak sin skjorte op og tørte sig ansigt af i den, selv om det var stort set umuligt når den allerede var våd, dog tog dne nogen af dråberne med sig. Han lod den gennemsigtet hvide skjorte falde ned igen og klæbe sig til hans hud, han følte sig ret så blottet som han stod der. Gennemsigtig ødelagt tøj.. men der var jo ingen her så det kunne være lige meget, hvidt tøj tørte hurtigt jo! Eller noget.. så den var snart tør, selv om solen var på vej væk.. på vej ned. Klokken var ved at være mange og han regnede at skulle væl her fra inden der virmlede med engel over det hele igen.. gad vide hvor alle de andre blev af, dem dre plagede at gå rundt og smadrede alting her? Hvorfor var de her ik lige nu.. der var jo perfket til det.. men det var ik hans problem, han havde ikke tænkt sig at ødelægge noget han syntes var så smukt som han valgte det nu skulle være.. ja. Han hev lidt op i bukserne igen da de havde valgt at glide ned, ret irreterende endelig, han stirrede ned på sine fødder, de grå sokker der var helt til mudret fordi alt var.. sådan.. vådt, agtigt. Han valgte bare at vandre lige ud i den lille kilde der løb der, for at få vasket sokkerne, det ku han lige så godt, han smilte lidt og gik gennem vandte med fukos på sine sokker. Hans tanker stoppede dog bradt da han trak vejret ind igen og fik en besynderlig lugt med sig.. han så op.. længere nede af kilden.. en dreng? Åh.. en engel.. hvor skulle man dog løbe hen! Forvirret over sig selv satte han sig bare ned på knæ i vandløbet og var på vej til at ligge sig ned på maven.. så var han da godt skjult.. ik..

André lod paraplyen plaske lidt rundt i vandet, bare det ikke sprøjtede op på ham så var han glad. Han nynnede lidt, men blev igen afbrudt af endnu et gab... aj nu var han nok på vej til at skulle hjem og sove! Han lukkede øjnene i nogle sekunder, han var bare lige nød til at gå lidt... og slappe af... i øjenlåg, og øjne.. og.. alt det der.. Han så sig dog ikke om. så han gik bare langs kilden, og fik ikke øje på den lille sindsforvirrede dreng der lagde sig midt i den gigantiske vandpyt. Han gik bare, lod paraplyen skrabe asfalten og så. BUMP!
han faldt over noget... en temmelig stor sten...han fik vand i ansigtet. I to sekunder åbnede han øjnene og stirrede ned i vandet, og så farede han op med en lyd der tydeligt angav at han var dybt frastødt "ad ad ad ad ad ad AD!" sagde han og vaklede baglæns mens han forsøgte ikke at røre ved sig selv og få vandet af sine hænder. "Gør noget gør noget, der er bakterier over det hele!" hvinede han med en overjordisk stemme. Han havde ikke tid til den menneskelige sten, der var BAKTERIER! Han fik endelig overhædt sine hænder og arme med descinficerende snask. Han stod stadig og trippede på stedet.. åh gud, nu blev han vel syg eller sådan noget, hvad kunne der dog ikke være i det der vand??
Han skar en grimasse, og så så hen på stenen. Det var vist ikke en sten det var en... lille mudret dreng? Eller at dømme efter skilpadde positionen lignede han noget der var stukket af fra børnehaven. "E-er du okay?" spurgte han så tøvende og gik tættere på.

aubrey kom helt ned på maven at ligge til sidst og tog en dyb vejrtrækning og lod hovedet synke ned i vandet også så han sådan.. lå halv skjult der.. verdens bedste gemmested, han følte sig unatulig meget hjemme der i vandet, det kunne blive hans nye hjem.. gid han var en bæver! De var så seje! De byggede deres dør til deres hus under vandet.. så alle mulige rovdyr ik ku få fat i dem! Og så gik det op af og så var der trøt derinde.. åh.. tænk at være en bæver! Han stønnede svagt og spruttede vand op imesn han hev sig selv løs fra vandet og satte sig forvirret halvt op i vand mudret, og stirrede frem for sig.. nogen havde slået ham i maven! i siden! Hvad skulle det til for.. prøvede nogen at drukne ham? Han kom hurtigt i tanke om englen og så sig om da en eller anden råbte op.. han stirrede på englen igen og lagde hovedet lidt forvirret på skrå, imens han satte sig godt til rette i vandet og samlede mudrede i sine allerede beskidte fingre. Han vidste ikke helt om han skulle grine eller om han skulle.. ja.. hjælpe fyren? Der så ud til at gå helt i panik, han blev bare sidende helt stille og så på fyren der flippede utrolig meget ud.. over hvad.. helt præcist? Han havde vel rørt ved et eller andet? Han smilte et skævt smil op til ham og lod sine hænder glide gemmen mudret og tog en smule op i hænderne. Han kom så endelig op og stå stadig med mudere over.. ja.. det meste af kroppen, skjorten der stadig var gennemsigtig var ikke så hvid mere. Han gik tætter på englen og så forsigtigt på ham. "Man kan sikkert dø af det! Velkommen til!" sagde han og rakte mudre klumpen frem mod drengen, som at sige hej, i stedet for at give hånden, smadtede han bare mudret ud i håret på englen og gik et skridt tilbage og smilte helt uskyldigt til ham. "Ja.. man kan helt sikkert dø af det" sagde han og gav sig selv ret med en alvrolig mine.

André var stadig lidt i chok over det... mudder... bakterier, fra gaden... fra ting, dyr adr! Han forsøgte virkelig, virkelig at anstrenge sig for ikke at virke alt for sær, selvom der vidst var en der slog ham i særhed, når man tænkte på hvem af de to der skulle være mærkeligst. Han var ok ren nu... renhed, han skulle bare hjem og skrubbes! Med en skurebørste eller noget..
Han stirrede lidt på drengen der endelig rejste sig, hvorfor skulle han også ligge i den der... møgrende nok! Han tog en dyb indånding, han ville ikke røre paraplyen der lå i det plumrede vand, den måtte blive der. For altid. Et sørgeligt øjeblik med paraplyen, men så fangede muddergrisen foran ham hans øjne og så undrende på ham "hvad..?" fik han lidt halvhjertet fremhvisket da drengen smaskede mudder lige ned i skalden på ham. Han stivnede fuldstændig. Spærrede sine øjne hvidt op og blev kridhvid i hovedet. "n..he..." hviskede han knap hørligt. Han stod bare og stirrede på drengen... dø af det? Et lille tick vidste sig under hans venstre øje. André troede ikke på piller, han ville hellere tro på at gud kunne ordne det hele, for gud var stor, og han var almægtig, og et eller andet sted havde han bedt til at hans sindssygdom ville forsvinde, men det var den ikke.
Han rakte langsomt ned og tog et pilleglas op af lommen, og tømte en god del af indholdet i hånden, inden han lagde hovedet tilbage og sank dem. Hans stive bevægelser var selvfølgelig en temmelig udfordrende del af det hele, men han skulle bare.... glemme at han havde bakterier i håret. Han stod i måske et par sekunder, før hans anspændte skuldre slappedes, og han åndede ud. Så vendte han opmærksomheden mod drengen foran ham "Hvad er det efentlig du foretager dig??" sagde han så en smule strengt.

Aubrey smilte fredligt mod drengen, mon han var yngre eller ældre? Det var ikke til at sige, han lignede ikke noget man kunne sådna.. sætte nogen bestemt alder på.. eller noget som helst andetn for den sags skyld. Han var bare.. en engel, ikke mere eller mindre.. men så skulle Aubrey også opføre sig ordenligt, ellers ville korset nok bare brænde ham til døden, hvis ikke gud allerede havde solgt hans sjæl til satan.. dog.. havde han tilgivet gud.. for det var sådan noget man gjorde.. men gud havde stadig ikke frelst ham fra hans forbandelse, men han blev alligvel ved med at tro der kom en dag hvor han ville frelse ham.. noget han havde ventet på i evigheder.. men han vidste dagen ville komme. Han smilte forsigtigt til drengen der ligesom.. gik i sort? Hvad var der med ham.. jamen dog. Han løftede forsigtigt hånden og prøvede ligesom at rede muddert ud af hans hår igen, i hvert fald det væreste af det, han rodet lidt rundt i det så man ik lige.. ku se det.. så godt. "Du ka ik så godt li' mudder hva?" sagde han stille på en lidt skamfuld måde.. måske skulle han synge en sang for ham? Så ville han sikkert blive glad igen! "EEEHHHHMMM... eh.. hvad hedder du?" han startede ud med en syngende agtig melodi.. men han blev ligesom distreaherede. "Og hvad er det for noget du spiser?" spurgte han og trådte tætter på englen og tog en af de hvide ting fra ham indne han proppede resten i munden.. "Slik?" sagde han og smilte bare stort og gjorde ligesom drengen og proppede den i munden. Han tyggede lidt på den og skar ansigt inden han sank "Ad.. det smager ikke godt.. hvad er det for noget slik du har" sagde han lidt halv surt over at blive skuffet på den måde.. æv nok! "SPISER SLIK!" råbte han bare og grinte lallede imens han skvattede rundt i muddert og faldte bag over ned i vandet igen.. PLASK! han beld dog bare ved med at grine og plaskede lidt op på drengen.

André stod lidt og mærkede... kroppen blev så... behagelig varm, og hans tanker blev ligesom en smule mere løsslupne. Han smilede svagt. Dumme piller, satans værk, men det hjalp på hans stress, og sygdommen. Han smilede en smule fjollet til drengen foran sig, han burde nok ikke have taget så mange, men det var for sent, og han kunne godt tage det! Han stivnede lidt igen da drengen rørte ved hans hår hvilket mindede ham om mudderet. Han greb hurtigt fat om hans håndled og løftede hans hånd et par centimeter op. Han smilede lidt stift til ham "tak, jeg klarer den" sagde han, og klappede lidt akavet drengens hånd så han ikke følte sig som en belastning, og ikke skammede sig, men at han vidste at André havde... prøvet at værdsætte det. Var der mon noget galt med ham? Sådan.. psykisk? "Øh.." startede han da drengen spurgte hvad han hed på en... underlig syngende måde "André" svarede han og fulgte ham med øjnene "det er noget som dæmper min sygd..." længere kom han ikke før han tog dem og proppede dem i munden. "Nej!" udbrød han forskrækket, og greb hurtigt fat i ham uden lige at tænke over at han havde mudder over det hele "spyt dem ud, du kan blive syg af dem!" sagde han febrilsk, for han turde da ikke... drengen kunne vel blive syg af piller der ikke var beregnet til ham.. kunne han ikke? Han forsøgte at holde fast i ham, men det fungerede ikke rigtigt, og ligepludselig skvattede han og André røg med...
Han trak hurtigt sine hænder til sig og stirrede sig lidt omkring... ok, nu var han officielt doomed. Døden ventede ham, han kunne ligeså godt velkomme den. Han lagde sig bare ned i pløret med et tungt suk. "Åååh nu dør jeg" mumlede han dramatisk, og stirrede lidt op på skyerne over sig. Han vidste selvfølgelig godt det var pillerne der snakkede, selvfølgelig!

Aubrey lagde hovedet en smule mistæneklig på skrå, tænk hvis man var en struds! haha! At stikke hovedet ned i jorden når man blev bange! Så man ik ku se den! Det var da en fantastisk selvforsvars mekanisme, han ville helt sikkert prøve det af før eller sener.. desuden.. de var nogen ret seje fugle, tænk på de der store æg de lagde! Hvordan fik man overhovedet sådan en ting ind i en strus? Der var sgu da ikke plads.. den var altså pænt stor. Han smilte lidt til den fremmed dreng, kunne han ikke lige fortælle hvad det var han hed en gang til? Nej vent.. han havde jo ikke sagt det.. Aubrey så lidt ned over sine ødelagte bukser, hvis man rev dem lidt mere i stykker vilel halvdelen af hvert bukseben sikkert falde af.. pyt skidt.. så måtte han bare finde nogen andre eller noget. "André André André André André André.. André!" sagde han og smilte op til ham igen, han hed André det var da et sødt navn, han lagde hovedet lidt på skrå.. nu måtte han huske at være sød ved englen, han var en del tætter på gud end han selv var.. måske.. naaah. "Syg?" sagde han forvirret og rystede lidt på hovedet og smilte forvirret, "Det er ikke noget jeg kender til" sagde han bare forvirret, han havde aldrig været syg før.. tords for de mange år han havde levet.. men det var også lige meget endelig, han syntes det var lidt sødt han flippede sådan ud. "Er du meget syg?" spurgte han stille, siden han skulle spise de der.. og det med sygdommen.. bare han ikke døde da, han kunne slet ikke ha en engels død på samvittigheden, så ville han da aldrig blive frelst. Aubrey så lidt forsærkket op da drengen røg med.. eh.. "Det var.. hov.. undskyld.. ikke meningen" mumlede han i en helt forkert række følge og kravlede forsigtigt hen til den opgivende engel der havde lagt sig flat ned i muddert. "Jeg troede ikke engle kunne dø" sagde han stille og stirrede ind i øjnen på den fremmed dreng ved navn André.

André pustede langsomt ud, og kunne mærke kulden mod sin ryg, og vandet. Lige nu var det ligegyldigt, han havde opgivet tvangstankerne.. det kunne man selvfølgelig ikke, men pillerne havde hjulpet på det så lige nu.. følte han sig faktisk normal. Han kunne høre rislen fra vandet på asfalten og drengen der gentog hans navn et par gange. Han spidsede dog ører da drengen begyndte at snakke om at han ikke kunne blive syg "orh det var da en lettelse!" sagde han og lukkede sine øjne lidt i. Han anede jo ikke om man kunne dø af for mange af de der piller, og drengen... havde ædt en hel del af dem, så han blev nok højst lidt glad i låget.. hvis han da ikke allerede var det. Han rystede på hovedet "det er bare... indbilskhed, det går forhåbentlig væk igen på et eller andet tidspunkt" mumlede han og forsøgte at sno sig uden om spørgsmålet.. han ville ikke betragte sig selv som syg. Han smilede lidt af drengens lidt forvirrede, men også lidt.. kære måde at opføre sig på. "hvad var det du hed?" spurgte han stille, men var ikke sikker på at han hørte ham. Han skævede op på ham da han kravlede hen til ham "Jeg dør nu heller ikke..." sagde han og håbede det beroligede ham lidt. Han satte sig op og betragtede det temmelig.. beskidte og ødelagte tøj "havde du ikke flere rene bukser?" spurgte han og betragtede de store huller i dem.. de kunne knap nok hænge sammen. Han så lidt på den temmelig mudrede dreng og overvejede... om han var et væsen af en art? Det var han højst sandsynligt hvis han ikke kunne blive syg.

Aubrey pillede lidt ved en af trådene i sine bukser, han rev lidt til og et nyt hul blev skabt, "hov" mumlede han bare stille og smed tråden fra sig og sukkede, imens han satte sig på knæ foran fyren så han ikke kunne ødelægge sine bukser mere.. de faldte snart fra hiandne jo. Burde englen endelig ikke fryse? Han frys ikke, han mærkede ikke rigtig kulden, eller at han var gennemblødt, men hans hud kunne ikke lide det, den opførte sig underligt, men hvordan blev man tør igen uden en hårtørre måske? Det var jo umuligt. "Ja det.. mmh" mumlede han bare stille udne at vide hvad han skulle svare André, han virkede ret.. underlig på en lidt kær måde alligvel, og så var han en engel! Måske var det.. en test.. gud havde måske endelig.. måske. " indbilskhed.. hvad mener du?" sagde han stille og så på drengen.. han prøvede at komme uden om, det kunne en hver se, men Aubrey var for nysgrrig til at vise bamhjertighed.. i det hele taget var det ikke noget han vist.. han var lidt alla.. tom.. når det gjaldte følelser. "Jeg har ikke fortalt dig mit navn" sagde han bare og så lidt op mod skyerne.. det var begyndt at blive mørkt og overskyet.. gad vide hvor engelen tilbragte natten henne.. han havde tænkt sig at finde nogen andre bukser i løbet af natten.. eller måske skulle han bare strejfe lidt rundt.. få lidt at spise, det var en go ide. "Nej.. det regnede jeg heller ikke med.. " sagde han stille og smitle bare venligt til ham "Jeg.. undskyld" sagde han stille, han vidste godt han ikke havde opført sig helt orndeligt overfor englen. "Eh?" sagde han og så lidt ned af sig selv og smilte så "Nej.. dem har jeg misted" sagde han bare og smilte.. det var hans eneste par... men det var intet der gik ham på, han kunne altid finde nogen andre.. et sted.. hvis de gik helt i stykker.

André så lidt på hans mishandlede bukser.. arme dreng altså.. André frøs helt sikkert, men han lod sik ikke rigtig mærke med det. Han så lidt på hans ansigt, og lagde hovedet på skrå og betragtede ham. Han sukkede lidt opgivende, og kørte en hånd gennem sit hår, og rystede lit på hovedet "de kalder det OCD, jeg har nogle... tvangstanker, jeg skal gøre nogen bestemte ting ellers så.. så går det bare galt" sagde han, for han havde egentlig ikke nogen egentlig forklaring på hvad der skete hvis han ikke gjorde nogen ting, for så ville det hele jo bare gp galt.
"Er det så ikke på tide du siger det?" drillede han lidt, og grinede. Han kunne godt blive fan af de der piller dér... men han måtte ikke, for gud skulle nok... det hele skulle nok ordne sig. Det var begyndt at trække op igen, og André rejste sig, og mærkede hvor våd han egentlig var. Han sukkede let og gøs kort, før han rakte drengen en hånd så han kunne komme op og stå. "Nah.." sagde han og smilede let. "Du behøver ikke undskylde, det kunne du jo ikke vide" sagde han roligt.. han havde tilgivet drengen, man skulle tilgive og ikke hade, og det var jo ikke hans skyld... han virkede alt for naiv til at kunne have gjort for det. "Nå.." sagde han og kiggede ned af ham, og kløede sig bag øret. "Hmm.. jeg tror faktisk jeg har et par bukser derhjemme der godt kunne passe dig" sagde han nærmest tænksomt for sig selv. De virkede ikke til at bruge vidt forskellige størrelser.. et par centimeter fra eller til, hvad gjorde det?
"Hvad laver du forresten herude alene? Smurt sådan ind i mudder?" sagde han, og betragtede hans øjne som skinnnede en smule i det beskidte ansigt.. sødt egentlig, sådan lidt barnligt, men også meget sjovt.

aubrey væltede lidt rundt i vandet da han forsøgte at komme til at side behaligt, hvilket var ret svært fordi der var sten i bunden af den lille vand kilde der snart ville forsvinde, eller det kom an på om det begyndte at regne igen.. sådan som skyerne så ud ville det sikkert ske.. men så kunne han blive vasket regn af muddert, han kunne tage sit tøj af når André gik, og vaske sig i kilden og lade tøjet tøre i solen, som nok kom frem engang ved daggry, og så kunne han få det på igen.. regn og vasket.. og det hele, så kan han smutte en tur ind til byen, det skulle ikke være noget problem. Han smilte lidt til André der vidst gav op, det ku han nu meget godt li.. Han lyttede tænksomt efter.. "Det lyder som noget saten har skabt" sagde han stille og lagde hovedet på skrå.. men en engel? Det var sgu da guds.. det tætteste man kom på ham ik? Hvorfor var gud så.. hvorfor gjorde han sådan noget.. der måtte vel være en grund. "du skal nok se.. du bliver sikkert frelst, du er jo en engel" sagde han stille og smilte opmuntrende til André. Aubrey overvjede det lidt og nikkede så bare imens han smilte forsigtigt til ham, "Aubrey, er navnet!" sagde han lidt lalleglad i det, han kunne veldig godt lide at snakke med denne engel.. det måtte helt sikkert være et tegn. Han rettede sig lidt op og så på hans hånd i lidt tid indne han tog den og lod André hjælpe ham op at stå igen, han var ret så.. beskidt endelig. "Eh.. det meget venligt af dig, men.. jeg er jo helt beskidt.. jeg.. hvis jeg.. rør noget.. det går nok ikke" sagde han forsigtigt, han var helt vildt bange for at komme til at røre ved noget hjemme ved André, hvis han nu flippede ovder det eller noget.. og han havde ødelagt det.. åh nejnejnej.. så ville han da aldrig blive frelst, det var nok bedst ikke at.. følge med. "Jeg.. eh.. jeg tænkte bare.. og.. jeg var altså ikke så beskidt her før du ligesom dukkede op" sagde han stille og bøjede sig ned efter André's parply, det kunne han lige så godt, de var begge to.. meget beskidte.