We will all die someday, but only one of os will be immortal - Matthew

Dato: irl
Dag: Tirsdag
Tidspunkt: 03:54
Omgivelser: mørke dystre grotter
Årstid: Sommer
Vejr: Stille vind, tropisk klima, fugtigt, utrolig varmt
Påklædning: se Avatar - rose.
___________________________________________________________________________________

Langs klippe kanten løb den lille kilde ned gennem den lange gang, alt var henlagt i total mørke, faklerne på væggende der kunne tændes med ild, var slukket, elller nok nærmere aldrig bleven tændt. Det betød heller ikke noget for dem der kunne se i mørket alligevel, selv uden brug af evner var her ikke mørkt for en med normal natsyn. Langsomt folede hans ærmerne ned på sin hvide skjorte, selv om der var alt for varmt til det havde han ikke tænkt sig at vise alt for meget frem af sin hvide hud, hvem vidste havd der ventede ham i mørket? Han vendte hovedet ved lyden af fodskridt og holdte med et vejret, ikke at han havde brug for at trække vejret, han var jo død.. det var bare en sær vane han altid havde haft, ikke noget han havde tænkt sig at ændre meget på. Han lyttede i sin tavshed mod det sted lyden kom fra, men der var intet der kom, lyden var sunket i sig selv igen, og han var atter fuldstændig alene i mørket. Han havde fra flere timer siden gået her ind, nok lige ved mørkets frembrud, selv om sommeren gjorde det til et sent tidspunkt. Fulgene var nok allerede begyndt at synge uden for, han længdes efter at komme ud igen, ud fra det her utrolig fænglsene sted, der føltes som at være spærret inde, det var ikke nogen behalig følelse, og han kæmpede for at slippe af med den. Dog stod han bare stille i mørket og stirrede frem for sig, af en eller anden grund havde han den fornemmelse af han ikke var alene.. ikke længere.