Et nyt våben til samlingen - Lykki (åbent)

lykki blev overasket over at se at kia lavede et lille smil men havde på fornemmelsen at det var et godt tegn.*ser man det hun kan jo se andet end sur ud. jeg gad godt vide hvad vi skal og hvem der venter* lykki ser tankefuldt ud i luften men husker så at hun hellere må skynde sig hjem og gøre sig klar. lykki vinker tilbage til kia da kia flyver væk. *nå så hun kan også flyve det må jeg hellere lige huske*

Viden ruskede op i træerene i skoven. Det var bleveft helt mørkt, og enten skulle man have gode øjne, eller også skulle man have en lygte for at kunne se noget. Kia stod som en statue nede ved vandkanten uden at røre dig. Hendes sorte hår, og kjole flagrede omkring hende. Hun så meget mørk ud, kun hendes lyse hud lyste lidt op, og gav lidt genskind fra den store runde måne der hang over hoved på hende. Hun stod helt tavst, i sin ejen verden.

lykki var på vej igennem den mørke skov og var blevet nød til at tage en lommelygte med så hun kunne se noget. *typisk at det altid skal ske om natten hvor jeg ikke kan se noget*
lykki var kommet ud af skoven og kunne se søen *den er jo mørkere end der var inde i skoven. jeg håber ikke at vi skal ned i den* lykke begynder at gå derned imens hun kikker sig omkring*hvad er det der glimter* lykki ser noget glimte svagt nede ved søen og gør sig klar på hvad end det nu kunne være.

//*dybt fornærmet* Min hud glimter/skinner ikke, er ikke vampyr fra twilight, er alså bare lidt bleg!//

Kia havde hørt Lykkis skridt og set hendes lommelygte, men hun gjorde ingen tegn til at flytte sig. Det meget sorte vand så meget indbydene ud. *Gad vide hvad vi enlig skal her nede, det må hun jo vide, hun læste jo prøvet* Selv var Kia ligeglad med hvad de skulle. Hun var der kun for at få tiden til at gå. Hun truttedel idt med munden og fiskede sig selv op fra sine tanker.