S: Ruinerne
O: Ruiner
V: Regnvejr, det skylder ned, blæst
T: Ukendt
De sorte mørkeskyer væltede ind over ruinerne. I rasende fart fjernede de alle solens stårler, og lod vandet piske ned. Det lod ikke én centimeter stå tilbage tørt. ikke en gang de ting der stod i læ kunne holdes tørre, da vinden hurtigt førte regnen ind under.
Normale folk ville holde sig inde til dette uvejr var slut, men selvfølgelig var der nogle dumdistige der gik ud. Men der var også dem som elskede det.
I ruinerne, hvor de gamle kendte konger var blevet begravet, og der altid var en flok mennesker, med et smukt lys omkring sig, gik en mørkhåret kvinde. Hendes blege hud lyste næsten op i mørket.
Hendes mærke jakke havde hun aflagt på en af de gamle ruin længere væk. Nu gik hun i en mørk corsage, og sorte bukser. hun sprang let op på en af ruinerne, hvor hendes bare fødder lande let. De var fyldt med muder, men det var der jo alle steder, og selvom det ikke ligefrem var behageligt lod hun det sidde. Hendes mørke øjne gled rundt omkring hende i den efterladte ruin. man kunne tydeligt se at Englene der arbejde der havde fået en del genopbygged, men sådan skulle det ikke blive, for næste morgen ville der komme nogle og smadre det hele, og så ville der komme en kamp.
Hun begyndte at løbe, løbe hen over muren, og op på taget af kirken. Det så ud til at kunne falde sammen hvert sekund, men det var sollidt nok. Ind til videre.
*Kommer der mon noge inat?* Kvinden satte hurs mod kirke tårnet. Da hun var kommet der hen, begyndte hun opstigningen. Hun ville ikke flyve, det var sjovre at klatre. Hun var hurtigt oppe, og satte sig på hug øverst oppe som en ninja. Et svagt, næsten useligt smil gled over hendes læber.