Åh! En ny dag - Sean

Sted: Det finere kvater
Vejr: En smugle overskyet, uden blæst.
Klokken: 10:39
Omgivelser: Morgenfriske mennesker

Kia stod og kiggede lidt på villaer. De var enlig meget fine, og hun kunne godt tænke sig en af dem, men hvad pokker skulle hun bruge alt den plads til? Det ville jo være umuligt at få fyldt alle de rum op! De var noget af det dårlige ved at være vampyr. De krevede så lidt. Hun vendte sig om, og så alle de store dyre biler suse forbi, alle med kun en person, og nogle få med et lille barn med snotten nede i deres mobil, eller hvad de nu ellers havde af moderne ting og sager. Alle havde jakkesæt på, så Kia kunne tydelig ses, med hendes lille lårkorte, sorte nederdel, en hvis skjorte og en sort læderjakke udenover. På fødderne havde hun et par sorte støvler.

Sean stod midt på pladsen og så sig lidt omkring. Han drejede langsomt rundt om sig selv og så på den ene storslåede bygning efter den anden. Han gad godt bo her. Det ville være oplagt at bo her. Han smilede for sig selv, ikke et tandsmil, men et træk i kinden.
Huset ville være stor nok...Han stoppede op foran det hus han havde kigget på en del gange det sidste stykke tid. Det var til salg og det var tydeligt ingen gad købe det, det var mørkere end de andre, havde et eller anden over sig...Som alle de guds elskende åbenbart ikke kunne lide. Det ville være et oplagt sted, en satans hule midt i alt det...fine, til at minde dem om hverdagen, om det ondt der var alle steder. Men han var ikke ond, han tjente bare sin egen herre. Han blev vred igen, mange troede at satanismen var, i forhold til kristendommen, troen på satan. Men det var det slet ikke, det var en religion for sig selv. Men det måtte de selv om.
Huset havde to etager. Masser af plads.
Han lod en hånd løbe gennem sit mørkebrune hår. Han hørte ikke til her, det kunne han også mærke på folks blikke, mærke deres tanker.
*...Hvad laver helvedes barn her?* han smilte igen og tænkte de havde ret.
Han var i klædt nogle sorte bukser og en sort jakke som var åben, afslørede en mørkegrå T-shirt og en halskæde med et omvendt pentagram. Almindelige slidte sko på fødderne.
Han kiggede en sidste gang på huset og begav sig ned af gaden igen, han regnede ikke med der ville ske meget mere i dag, end i går. Arbejde. Han havde haft problemer med at finde det rigtige arbejde, der var altid en masse guds elskende fjolser som skubbede ham ud, men nu havde han endelig fundet et sted han kunne arbejde uden problemer. Han smilte, han var begyndt at give igen når folk gjorde noget, ikke fordi han ikke havde gjort det før, men bare hårdere nu...Ingen skulle træde på ham. Han var lige så god som alle andre.
Et arbejde inden for computere.
Han så op og opdagede en anden person, en kvinde, som heller ikke så ud til at høre til her...

Kia stod hvippede lidt frem og tilbage. Det irrterede hende lidt, nej, faktisk meget at se de folk bare køre frem og tilbage, og bare tro at verden var sød og venlig.
Hun kunne ikke klare det søde der ligesom hang i luften, som en engel der kom ned og kastede lidt tryllestøv. Hun prøvede at kaste den ubehagelige følelse af sig, men det var ikke sådan lige til, for den sad godt fast. Den måtte have siddet der i lang tid.
Hun fik pludselig en fjollede ide. Som altid bar hun en pistol på sig, ikke fordi hun var bange for at blive overfaldt, det var nok det hun var mindst bange for, men det var mere det at det var sjovt at have en. Skulle hun skyde op i luften? Bare sådan for at se ... nej, dog ikke, nu måtte de stakkels mennesker jo komme på arbejde, de skulle ikke gå rundt og bekymre sig om en hende rasten af deres dag.
Hun vendte sig om, for at gå vidre, da hun stoppede op, og så en fyr længre nede af gaden. Han lignede bestemt ikke noget der passede ind her. Hans tøj var helt forkert, og hans hår! Det ville jo blive en skandale uden lige hvis han boede her. For Kia betød det ikke noget, det var ligefør hun blev glad over at se nogle der var ligesom hende, nogle der følte sig en smule malplaceret.
Hun var sikker på det var et menneske, for duften af blod, menneske blod hang ved ham, ligesom ved alle andre, men der var noget mere ved hende, som fik hendes nysgerrighed pirret. Hun stod og målte ham med øjne.

Han lod blikket glide kort over hende, lidt for at bedømme hvad hun var for en.
Hvad lavede hun her? Det kunne da være lige meget...Det geniale var bare at hun var her. Måske var han ikke den eneste der træt af et så uberørt sted som dette her?
Han tænkte sig lidt om. Flere sætninger han havde lært løb gennem hans hoved.
Men han begyndte at gå igen, mod hende, han kunne ikke se nogen ide i ikke at sige hej, på dette sted ville folk alligevel kategorisere dem som på samme side begrund af deres udseende. Men hun virkede også mystik, lidt kold...Han kom i tanke om det med at der fandtes andre væsener blandt menneskerne, men han følte sig ikke bange. Han vidste at enden ville hans herre beskytte ham...Eller også var det meningen der skulle ske noget og så måtte det bare ske. Man kendte aldrig hans planer og det var sjovt at se hvad han fandt på. Det kunne heller ikke være helt tilfældigt de begge var her på samme tidspunkt, kunne det? Han opdagede hvor meget hans tro fyldte inde i hans hoved og han prøvede at tænke på noget andet lidt.
Han stoppede op lidt fra hende og så på hende igen, nikkede svagt som en hilsen, så kunne hun selv bestemme om hun ønskede at...snakke? Eller ej.
Men hun virkede...Stadig mystisk, nysgerrigheds tiltrækkende. Han ville godt vide hvem hun var.

Kia blev en smugle overrasket over at fyren kom hen imod hende. Der kunne kun være to grunde til at han gjode det, det ene var at han var tosset, at der var noget galt oppe i hoved på ham, eller så var han ikke et normalt menneske.
Hun begyndte at blive underligt nervøs, hun vidste ikke hvorfor, men der var et eller andet ved ham, der skremt hende. Hun skuppede hrutgt det væk, så heller engle og tryllestøv.
Hun stoppede lidt fra hende, og nikkede mod hende. Hun havde et valg? Han var helt klart nummer to, ikke et normalt menneske, eller måske noget andet? Hun gik hen mod ham.
Da hun kom hen til ham stod hun et kort sekund og tøvede. "Hej." Sagde hun så. Mest fordi hun ikke anede hvad hun skulle sige. Hun begyndte at blive nervøs igen. Knyttet hænderne hårdt sammen.
*Hvorfor gør han mig nervøs?! Jeg har aldrig mødt ham, og bare fordi han ikke ligner nogle af de andre mennesker her betyder det vel ikke at der er noget spicelt ved ham* Kia prøvede igen at skuppe det nervøse fra sig, så hun kunne tænke ordentlig, men det var helt umuligt.

Hans udstråling var ikke som andre menneskers. Han var født satanist. Havde levet med deres leveregler hele sit liv. Derfor havde han nogle andre ideer end andre mennesker og havde derfor en anden...udstråling. Han fornemmede nervøsiteten hos hende, men hev ikke sit selv op med den, men accepterede den bare. Han var ikke bedre end alle andre.
"Hej" nikkede han til hende, men gjorde hverken tegn til at ville give hånd eller andet. Dette virkede en smule akavet, som et menneske og et rumvæsen der mødte hinanden.
Han så sig sigende omkring.
"Sikke et sted" sagde han bare, hendes svar ville bedømme om han havde ret med hende, at de i teorien var på "samme" side, hvad angår de guds elskende i hvert fald. Resten kunne i teorien være lige meget.
Han overvejede om hun var almindeligt menneske eller et af gudernes dyr. Dyr, han betegnelse for væsenerne, de var ikke mennesker, altså måtte de være dyr. Eller var det forkert? Menneskerne var jo også dyr, pattedyr.
Men menneskerne havde altid følt sig som mere end bare dyr og mange følte afsky for sammenligningen med et dyr.

Hun kiggede på ham og nikkede. "Ja, ikke lige mig, men meget facinerende. Jeg kan godt lide at kigge på mennesker." Skulle hun kaste sig ud i det? Fortælle hvad hun var? Hun kunne jo få ham af vejen hvis han nu flippede helt ud, men han lignede ikke en der ville gøre det. Han lignede mest en der ... ja, kunne holde til en del.
Hun fik endelig sådan halvt buk med sin nervøsitet, så hun kunne mærke den, men den var ikke længre noget der påvirkede hende. "Hvad laver du enlig her? Du ligner ikke en der plejer at være her." Spurgte hun. Det virkede som om der var noget dystert over ham.
Kia stod og kunne virkelig ikke finde ud af hvad der var med ham, for der var noget som der ikke var ved andre mennesker. Hun hade det. Normalt kunne hun lugte på lang afstand hvad folk var, menneske, engel eller hvad de nu var, men ikke denne gang, som om han kunne skjule hvad han var for hende. Det irrterede hende grænseløst. Men nu måtte hun jo heller holde sig i skindet. Hun måtte jo finde ud af det på den menneskelige måde.

Han så lidt på hende og smilte svagt, et let træk i mundvigen.
At se på menneskerne? Så måtte hun være noget andet, men hvad? Han ville gerne gætte det selv uden at spørge, det ville skabe en speciel stemning. Som om han viste mere end man regnede med. dumhed var en synd.
Han så sig lidt omkring og så så igen på hende med sine grå øjne.
"Nej, det gør jeg heldigvis ikke..." han så sig omkring, skulle han indvie hende i sine tanker, ideer? Nej, det var nok bedst at holde dem for sig selv lidt endnu, til han havde samlet en gruppe om sig af folk med samme ideologier som ham.
"...Men jeg ser mig bare rundt omkring, det skader ikke at holde sig opdateret i hvad der sker...Men hvad med dig? Du ligner heller ikke en der plejer at være her..." Endnu en bil kørte forbi, nogen der var ved at komme for sent? Eller bare nogen der skulle møde sent?
Inde i bilen fornemmede han en mand som så på dem, det var ikke til at sige om synet foruroligede ham eller om han var ligeglad.
*De er aldrig ligeglade...* Tænkte han og så igen på kvinden foran sig. Han havde ikke helt styr p åhvilke væsener guderne havde belemret dem med...Han kendte kun noget til skygger, engle, vampyrer og en eller anden slag dæmoner...Men engel var hun ikke...skygge...Var hun ikke. det virkede bare ikke sådan. så enden en dæmon eller vampyr måske? eller måske var hun bare menneske, men ham der gerne ville have hun var noget andet?

Hun kunne ikke se om trækningen ved hans mund var et smil, eller om det bare var en trækning, men han var ikke typen der gik og grinede til alt og alle. "Nej, det er faktisk første gang jeg er her." Svarede hun. "Men skal vi ikke gå et andet sted hen, det er kedeligt her. Syntes jeg." skulle hun spørge hvad han var? Det havde jo enlig været hendes plan men det at hun ikke vidste hvad han var! Hun skulle kæmpe for at holde den pludselig opblussende brede nede. Det ville se endnu mere dumt ud hvis hun kastede sig over ham og råbte hvad pokker er du! Svar mig så. bare tanken! Hun pressede læberne hårdt sammen.

"Jo, sagtens" han syntes ikke der var så kedeligt faktisk, det var sjovt at se hvordan de guds elskende levede livet, man kunne næsten se deres tanker i de ting de gjorde.
Han begyndte at gå ned af gaden og regnede med at hun gik med. Han hev et blomsterhoved af en tilfældig blomst han gik forbi og begyndte at hive kronbladene af.
Han så på hende og syntes han fornemmede noget...Det måske gik hende lidt på?
"Er der noget der plager dig? Måske dette sted?" spurgte han, faktisk kunne han være ligeglad hvilket han til dels også var, vis ikke det var fordi hun virkede lettere interessant.
Som satanist havde han en...ide om at han intet fortalte om sig selv...Medmindre dem omkring gjorde udtryk for at de gerne ville vide det. På den måde virkede man både lidt mystisk men den ide om af satanister var totalt egocentriske blev også fejet lidt af vejen..Selv om de måske alligevel var det. Han var vist lidt egoistisk. Men det lå jo til menneskerne. Man kan jo ikke være der for andre vis man ikke også er der for sig selv, vel? Sådan vendte han det altid når nogen påstod han var egoistisk. Hvilket han faktisk ikke tog som en fornærmelse.

Hun fulgte tavst med, mens hun havde en heftig diskussion inde i hoved med hvad hun skulle gøre, og hvorfor det enlig gik hende så meget på. Da han spurgte om der var noget der gik hende på rystede hun på hoved. "Nej nej, bare mine tanker." Svarede hun, og sendte ham et hurtgit smil. Ikke med tænderne, det havde hun lært sig selv, for det var ikke altid hun huskede at gemme sine tænder. Hun fulgte bare tavst med ham. Hun havde intet rigtig og skulle lave den dag, så for hende gjorde det ikke noget at hun skulle gå langt, eller hvor de endte.
Hun kiggede rundt på folk, som blev mere og mere normale. De kørte ikke længre i store biler, og jakke sæt, mere normalt kluns.
*Hvorfor er det jeg ikke bare kan lade fyren være en dreng, og så komme vidre! Hvorfor skal jeg vide hvem han er, og hvad han er!* Kia sukkede næsten uhørligt. *Nu får vi at se hvad der sker, og så sker det sådan.*

Han nikkede svagt og så frem for sig, hvordan det hele roligt forandrede sig og blev mere...Normalt.
Pr. automatik begyndte han at gå mod den sydlige del af byen, der hvor han boede og hørte til, hvor de guds elskende intet havde at lave. En blid vind omfavnede dem. Der var aktivitet i byen, folk arbejdede. Han burde også arbejde. Han arbejdede hjemmefra på sine computere, hurtigt og dygtigt, faktisk behøvede han kun møde op vis der var fællesmøde eller vis der skete andre ting, lønnen skete jo også over internettet. Men det passede ham fint, så kunne han holde fri når han ville og gøre sine andre ting. Han så sig lidt omkring og bemærkede familierne der gik rundt. Han overvejede fremtiden. Han kom i tanke om sin følgesvend, men han havde aldrig været den mest sociale og for mange spørgsmål kunne betyde ulykker. Der kunne ske mange ting vis snakken løb af med en.
Dæmon eller vampyr? Dæmon eller vampyr?
*en af helvedes skabninger, så det kan vel være lige meget ikke?* tænkte han for sig selv.

Kia fulgte efter ham, for at se hvor han førte hen. Hun kunne se på ham at han følte sig mere hjemme her, det kunne man også se, for her blev der ikke kastede skæveblikke til ham.
*Hvor vil han enlig hen?* Hun kiggede lidt på de folk der gik forbi hende. Hvor havde folk forandret sig meget! Virkelig meget. Det var slet ikke som den gang hun var blevet vampyr, i starten af 1700 tallet. Året og dagen kunne hun ikke huske præsict men det betød vel ikke så meget? Det havde for hende været en god dag, hvor hun havde været nede i byen sammen med hendes den gang forlovede. Åh, hvad var det nu han hed? Nå ja, Simon Evans. Han var en sød og dejlig mand, til hun blev forvandlet. Så kunne hun ikke længre se mere i ham, hun lod dog ham leve da hun ikke havde nogle grund til at dræbe ham. Hun havde siden den gang aldrig haft nogle partner. Nok fordi hun havde ekstremt svært ved at opbygge forhold og følelser til folk, det kunne hun faktisk ikke, selvom hun en gang havde prøvet, men det var misløkkes.
Hun var altid alene, men det gjorde hende nu ikke så meget.
Det bedste ved nutiden var dog computeren! Hun syntes den var helt igennem fantastisk og kunne ikke forstå hvorfor den ikke var kommet før. Dog kunne hun ikke se så mange muligheder i en mobil, hun kunne bedre lide at kontakte folk face to face.

Endelig kom de fra midtbyen til sydbyen, et sted der så ret normalt ud faktisk, de samme byen som i midtbyen, samme mennesker i samme tøj...Bortset fra at alt virkede mere...anderledes alligevel. Folk holdt ikke af gud. Folk holdt af satan.
Stilheden havde varet længe nu, måske var det godt nok? Eller måske ikke?
Han havde aldrig haft en partner, han havde en gang haft en kæreste, men ikke en direkte partner. Hun havde været ateist og var ligeglad med hvad han troede på. dog blev et til sidst for meget for hende. Kvinder! Nej, skulle han nogen sinde finde en kvinde igen skulle det være en satanist...Så de forstod hinanden. Men lige nu nød han abre at være fri. At kunne gøre som han vil, når han vil.
Han så på hende, men vidste stadig ikke hvad der ville være aktuelt at spørge om.
Eller måske...
"Nå men....Jeg kender ikke alle de væsener som guderne belemre os med, dog har jeg stadig på fornemmelse at du er mere end bare et menneske?" sagde han og lod sine grå øjne hvile på hende. Han havde jo næsten gættet det. Håbede han da. Ellers måtte han bare vende det til sin fordel.

Kia kunne ikke lade være med at smile over hans ordvalg. belemre. "Ganske rigtig, er ikke menneske og har ikke været det de sidste trehundrede års tid. Kan ikke lige huske hvornår jeg blev bidt." Skulle hun kaste sig ud i det? Hun stod og vippede lidt frem og tilbage. "Men hvad er du enlig? Ud over menneske?" Hun lagde hoved lidt på skrå. Så skulle der åbenbart spørgs, så hun kunne lige så godt hoppe med på den med det samme. Så fandt hun da ... forhåbentlig også ud af hvad han var. Hun havde lagt mærke til at de nu var kommet ind i et andet kvater, hvor folk gik lidt mere i samme tøj som de selv havde på.
*Måske skulle jeg også finde mig et sted og slå rødder? Men det skal ikke være der hvor vi har været henne, det går ikke.* Hun ville heller ikke i himlen, nej fu for den, og heller ikke i helvede, for hun gad ikke låse sig fast. Hun elskede at kunne gøre hvad hun ville.

Han så lidt på hende og nikkede. Vampyr. Han var tilfreds, han sådan set haft ret.
"Mig?" han så lidt på hende, lettere undrende faktisk. Men alligevel glad, så hun så f.eks. satanisme for lidt mere end bare et menneske? Altså en der troede på det?
Han smilte svagt for sig selv.
"Jeg er bare et menneske, min tro er satanismen" svarede han, han kunne ikke svare andet, for han var ikke andet. Måske havde hun tænkt at hans herre havde givet ham en speciel evne...Men desværre, han havde heller ikke bedt om det, han ville ikke have det. Det gjorde det hele lidt mere betydningsfuldt vis man kunne klare tingene som de var, som et almindeligt menneske, end vis man havde et hjælpemiddel. For det var da det evner var ikke? hjælpemidler til hvad folk nu havde i hovedet...
Han lod en hånd glide gennem sit halvlange hår igen, det gik ham, om 5 centimeters tid, ned til skuldrene. Måske skulle han få helt langt hår? Han overvejede det. Han kunne godt lide langt hår, havde haft det tidligere.
Han så sig lidt omkring og følte sig hjemme uden direkte at være det. Han vidste bare at her gik han imellem folk som havde samme tro som ham.

Satanisme? Det var overraskende for hende. Normalt mødte hun ikke folk der var sådan noget, men hun syntes bedre og bedre om ham. Nu håbede hun bare ikke at han var den der sukkesøde type, men det virkede det jo ikke til, når han tro var sådan.
Intressandt. Meget. Selv havde hun aldrig troet på noget, ud over sig selv. Hun valgte selv sit liv, og ville ikke have en gud til at bestemme over sig.
"Det er ikke tit jeg møder den slags." Konstaterede hun, mest til sig selv. "Men fedt der er nogle, som også tør sige det." Hun smilte let og kiggede rundt. "Skal vi finde en cafee?"
Hun følte sig maget mere afslappet og let nu. Nu havde hun fundet ud af det vigtige ... nej, navnet manglede hun, men det betød ikke så meget, det kunne man jo ændre hele tiden. Han virkede heller ikke som typen der var ondskabsfuld eller kæmpende, enlig meget normal, eller ... ja, normal person.

Han nikkede svagt til det første hun sagde, det kom an på hvor man var henne. Han var jo født satanist så for ham havde det aldrig været noget problem, han var stolt af at være det. Nogen turde ikke sige det i frygt for andres reaktion, f.eks. i den nordlige del af byen, andre var ligeglade med om folk ville vide det eller ej.
Han Nikkede igen til ideen om en cafetur, hvorfor ikke? Han havde intet og nå og hende her, for han kendte ikke hendes navn, virkede stadig lidt interessant. Og så var hun vampyr. Han drejede ned af en sidegade på vej til en cafe han vidste lå i nærheden og ganske rigtig. Den lå der endnu.
De trådte ind. Men kunne godt både se og høre at de ikke længere var i den søde del af byen. Her var mørkere, men ikke så man ikke kunne se, folk var klædt i mørkt tøj og der kørte noget black metal i radioen. Han nikkede til en af servetricerne han kendte og satte sig ved et bord.
"Hvad kunne du tænke dig?" spurgte han

"Ehm, bare et glas vand." Svarede hun. Det var mest for at være høflig at hun havde bestilt noget, for enlig spiste eller drak hun ikke noget menneske spiste eller drak, men kunne da godt få det ned, bare ikke hvidvin. "Hvor vil du sidde henne?" Spurgte hun. Hun syntes at kunne lugte en sur dårlig luft af nogle der ikke havde været i bad i lang tid. Det var heldigvis ikke alle der ikke gik i bad her inde, ellers ville det blive ulideligt at være der.
Hun kunne enlig meget godt lide stedet. Det mørket og den afslappet stemning virkede indbydende. Måske skulle hun tage her ind oftere? De fleste der var her inde var mænd, men hvis det var for dem der troede på djævlen, så var der vel også flest mænd. Kvinder var for uskyldige, søde og lysende. Engle.
Hun kunne godt lide menneskets vaner med at sidde på cafeer og snakke sammen, det var altid sjovt at lytte til. Især mænd, for de blev altid sure og råbte og skreg, og når de så fik lidt mere blev de da helt gale.

Han havde ikke styr på hvad vampyrer enlig drak, ud over blod altså, men trak bare på skuldrene da en servetrisse kom ned til dem. Hun havde en sort nederdel på og en hvid skjorte, ved halsen havde hun en tattoo af et eller andet tegn, hendes lange mørke hår hang ned af ryggen på hende.
"Hvad skulle det være?" smilte hun
"Vand og..." han tænkte sig lidt om, han tog altså afstand fra alkohol eller kaffe.
"...Noget juice" Han kunne leve af juice, morgen middag og aften.
Hun nikkede og gad ikke engang skrive det ned. Hun gik og lidt efter kom hun tilbage med et glas vand med isterninger og et glas juice, også med isterninger.
"Værsgo" smilte hun og vendte tilbage til en af de mandelige kollegaer.
Sean tog en tår af sin juice, kølig og fuld af frugtsaft, og så på vampyren igen.
"Troede ikke vampyrer var...som dig" sagde han.

Hun sad og kiggede rundt, imens Sean fik bestilt. Hun syntes det var meget sjovt at se på, men hun havde altid fundet sin drikkelse interessandt. Hun nippede kort til sit glas vand, og kunne mærke den dårlige smag komme ind på tungen. Enlig havde hun mest lyst til at spytte det ud, men ideen var jo at man skulle holde sig skjult for menneskeligheden eller noget af den. Så det kunne jo ikke gå at hun gik og spyttede vand.
Kia vendte sig hurtigt om mid Sean da han kommenterede hende. Hun vidste ikke helt lige hvordan hun skulle tage det. Der gik lidt tid før der kom et svar. "Hvad mener du med det?" Hendes stemme var en smugle kølig. Hun var klar på alt fra hans side af nu. Som altid kunne hun være klar til kamp på få sekunder. Hun skulle ikke udmyges af et menneske! Hendes ene hånd var lå knyttet på bordet og hendes ben var stemt hårdt mod gulvet så hun kunne springe op så snart det skulle være.

Han så på hendes reaktion og var en smule overrasket over den.
"Slap af, kære vampyr!" sagde han hurtigt for at hun skulle slappe lidt af.
"Jeg vil intet...Jeg mener bare at jeg har hørt rygter om hvor følelseskolde i er, bare døde lig der vandrede rundt og drak blod...Men du virker ikke helt sådan, eller har jeg misforstået noget?" selv var han rolig igen og håbede også hun ville være det, han ville aldrig have en mulighed mod en vampyr.
Han nippede også til sin juice igen og vedblev at se på hende til hun forhåbentlig var rolig igen. Han så sig lidt omkring, men der var intet nyt at bemærke, andet end måske et par mænd der sad nogle borde derfra og snakkede om et eller andet.
Han så på vampyren igen.

//Fik lige et krea svigt^^//

hun pustede ud igennem næsen og slappede af. Det var tydeligt at se i hendes holdning. Hun lænede sig tilbage i stolen. "Tjah, hvis det er den opfattelse du har fået af vampyre passer jeg ikke helt ind, og forrasten tak. Men der er nok nogle, det kommer helt klart an på hvor man er. De mest kloge, eller ikke levende lig, findes hvor menneskerne er. Mens de levende lig tit er ved slum og sådan noget. De er nemme at få bugt med, nogle." Hun var glad for ikke at skulle hoppe på ham her inde. Hun ville ikke ligefrem blive et hit, og så når politiet ville komme vil hun blive gennemskudt. Tanken var lidt ubehageligt, bare at folk skød en gang på hende fik hende til at føgle sig som en tegneserie figur.
Hun spidsede munden. "Jeg tænkte enlig på hvordan er det enlig at have din tro, sådan i normale menneskers øjne vil du jo så være ond?" Hun glæde sig til at høre hendes svar. Det ville blive interesandt at høre hvad han havde at sige til det. "Hov, har glemt at præsentere mig selv. Kia Rohr." tilføjede hun. Hun gjorde ikke tegn på at give hånd eller noget, for det havde de jo ikke gjort før, så han virkede ikke som typen der gjorde det.

//Hehe, kender det godt ^^ //

Han blev lidt forvirret og hendes forsøg på en forklaring. Ikke levende lig blandt mennesker? Men vampyrer var jo levende lig? Nå pyt...
Han så lidt på hende mens han tænkte over folks reaktioner når de fik af vide at han var satanist.
"Det er en fejl at forbinde troen med kristendommen...Den har slet ikke noget med kristendommen at gøre faktisk, helvede er en del af deres tro" sagde han og drak lidt af sin juice.
"Men vi holder stadig med..Satan må det blive" han smilte let til hende
"Og for nogen er det som at være ond og kristendommen reagere ved at kalde os sin modsætning og derfor helvedes børn eller noget i den stil" han vinkede lidt med den ene hånd for at vise at han var bedøvende ligeglad.
"Og derfor føler jeg des større grund til at fortælle jeg er satanist..." han smilte lidt igen, hans elskede at drille de guds elskende. Han lod en hånd glide gennem sit mørkebrune hår som bare lagde sig pænt på plads igen.
Han lænede sig afslappet tilbage i stolen.

Kia sad og lyttede intresseret til hvad han fortalte og nikkede lidt her og der. "Det giver mening, eller sådan halv mening. Jeg har jo flest gange mødt kristne, så de har jo påvirket mig en smugle, men fedt at høre det fra en anden vinkel." Hun lænede sig tilbage og tænkte over om de ikke præsenterede sig selv, om man forventede at man vidste hvem man var, eller om det ikke betød noget for dem. pyt pyt, det gør heller ikke den store forskæl for mig. Hun tog igen en lillebitte tår af sit vand. Igen kom den grimme smag op i munden.
Hun glattede på sin nederdel og fiske en mobil frem, ikke fordi hun kunne se hvad det skulle nytte at glo på den, men det gjorde mennesker jo så tit.